Sundhedsydelser
Det kan du blive testet og behandlet for
Tre ydelser på apoteket – uden tidsbestilling. Test, prøvesvar og eventuel recept i ét besøg.
Kønssygdomme
På udvalgte apoteker tilbydes test og behandling for klamydia på under 45 minutter.
Der testes for klamydia, gonoré og mycoplasma. Ved positiv test for klamydia vil en læge fra Plus Medical udskrive recept til behandling med det samme.

Svar på minutter
Prøven analyseres hurtigt
på apotekets laboratorie

Hurtig behandling
En læge udskriver recept ved et positivt prøvesvar for klamydia

Fuld diskretion
Ingen prøvesvar videregives
til egen læge og Sundhed.dk
Personer uden symptomer på kønssygdomme testes ikke for mycoplasma, da behandling ikke er indiceret, jf. anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI)
Urinvejsinfektion (blærebetændelse)
På udvalgte apoteker tilbydes test og behandling for urinvejsinfektion på under 30 minutter.
Urinprøve (midtstråleurin) afleveres på apoteket. Ved positiv urinanalyse og relevante symptomer vil en læge fra Plus Medical udskrive recept til behandling med det samme.
Førstevalgsbehandlingen vil være tilstrækkelig i 80-90 % af alle tilfælde. Hvis efterfølgende dyrkningssvar viser at anden behandling er bedre, kontaktes borger telefonisk af læge fra Plus Medical.

Infektion i urinvejene
Behandles ud fra vurdering af symptomer og prøvesvar

Urinprøve
Hurtig urinanalyse og dyrkning på apoteket

Hurtig behandling
En læge udskriver recept til behandling efter behov
Følgende personer kan ikke hjælpes på apoteket og bør i stedet søge egen læge:
Tre eller flere infektioner det seneste år (kvinder), en eller flere infektioner det seneste år (mænd), kendt med sygdom i urinveje eller nyrer, gravide, under 15 år
Personer over 70 år tilbydes først behandling når dyrkningssvar foreligger efter én hverdag
Halsbetændelse
På udvalgte apoteker tilbydes test og behandling for halsbetændelse på under 30 minutter.
Ondt i halsen og synkesmerter kan skyldes både virus og bakterier. Streptokokker er en hyppig årsag til bakteriel halsbetændelse og kan blandt andet give feber, hævede mandler og synkesmerter. En hurtig laboratorietest for streptokokker kan afklare, om symptomerne skyldes en bakteriel infektion. Det er vigtigt for at kunne vurdere, om antibiotikabehandling er relevant – og samtidig undgå antibiotika, når årsagen er virus.

Ondt i halsen
Kan skyldes streptokokker med relevante symptomer

Sikker test
Halspodning og analyse foretages på apoteket

Hurtig behandling
En læge udskriver recept ved et positivt prøvesvar